Ironisk

Nå, ja. Når jeg ser på det med lidt glimt i øjet, så der det da lidt ironisk, at jeg igennem årene rigtig mange gange har bedt til de højere magter om, at min menstruation snart måtte komme. Som teenager i 80'erne var p-pillen med mig fra min sexuelle debut i 16-års alderen. Det skete næsten helt automatisk, da jeg præsenterede min mor for min første kæreste. Allerede ugen efter havde hun aftalt en tid hos gynækologen for mig. Og selvom kærester kom og gik, så var p-pillen min trofaste følgesvend, sammen med pastefarvede støvler, plastik øreringe og skulderpuder. Nåja, støvlerne skiftede farve, øreringene blev til sølv og skulderpuderne blev lykkeligt glemt.

Og når pillen først blev slugt dagen efter, fordi jeg havde glemt at børste tænder natten før, eller fordi det liiiiige smuttede med hukommelsen, ja, så var det at pakken blev nærlæst. Og bønnerne indledt.

Faktum er, at menstruationerne altid kom. Om det var fordi højere magter var indblandet, skal jeg ikke kunne bekræfte. De samme højere magter har tilsyneladende ladet mig i stikken nu. For uanset hvor ofte jeg beder til dem for tiden, så kommer min menstruation fortsat regelmæssigt. Måske det ikke er tydeligt nok, men jeg beder altså om at den IKKE kommer. Et eller andet sted kan jeg ikke lade være med at tænke over, om 14 års p-pillebrug var penge ud af vinduet?