Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

onsdag den 11. januar 2006

Kun i Amerika

Jeg kom til at tænke på en historie jeg hørte, om et ungt, religiøst par, fra en af de støvede stater midt i USA, hvor det hele er meget Jesus, og oralsex er forbudt. De havde forsøgt at få børn lige siden de blev gift som teenagere, indtil videre uden held. De var derfor gået i gang med at undersøge, hvad de manglende børn skyldtes, og hvad der kunne gøres ved det. Han blev undersøgt: tip top i orden. Hun blev undersøgt: tip top i orden. Eftersom der ikke kunne findes fysiske grunde til, hvorfor de ikke kunne få børn, blev de henvist til en samlivsekspert. Han spørger dem om hvor ofte de har sex, hvortil de ser meget underlige ud i hovederne, og spørger
Sex? Ad. Skal man have det for at få børn?

Ingen kommentarer: