Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

fredag den 13. januar 2006

Pre-gravide tanker

Det er svært at undgå den mere eller mindre saglige debat i blogosfæren i øjeblikket, affødt at Fie's indlæg med personlige anklager mod Liselotte's personlige forhold, hvor Liselotte forøvrigt kommer med et ganske sagligt svar på tiltale.

Hele debatten sætter nogle tanker i gang hos mig, for jeg står i en situation hvor jeg ønsker mig et barn. Jeg kunne være heldig at få et barn. Barnet kunne være handicappet. Hvordan ville jeg kunne håndtere det? Umiddelbart aner jeg ikke hvor i alverden jeg skulle få alt det overskud fra, som er nødvendigt for at trives i en sådan situation - og hvad med barnets trivsel? Ville jeg kunne sætte egne behov til side, for at leve og ånde for mit handicappede barn? Jeg ville gerne sige ja, men faktum er, at jeg kun kan gisne om det. Vil jeg kunne sætte egne behov til side (i mindre grad), for at leve og ånde for mit barn? Jeg tager hatten af for alle de mennesker, der sætter kærligheden til deres børn som førsteprioritet, og skaber grobund for lykke. Uanset handicap eller ej. Hvis jeg var troende, ville jeg bede til Gud, om at jeg får samme evne. Uanset. Tak til dig, Liselotte, der giver dig tid til at dele, hvor fantastisk et familieliv kan være. Jeg bliver klogere hver dag.

Ingen kommentarer: