Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

torsdag den 12. januar 2006

Sådan foregår en HSG

Ok, nu er min oplevelse med HSG fordøjet så meget, at det er muligt at beskrive, hvordan det hele foregår. Når jeg læser min tidligere post, kan det godt lyde meget barskt. Så her er den saglige beskrivelse af forløbet set fra en patients side.

Hvad er HSG?: En HSG (forkortelse for Hysterosalpingografi) er en røntgenfotografering af livmoder og æggeledere, der blandt andet skal afklare, om der er fri passage i æggelederne. Til dette bruges kontrastvæske, som sprøjtes ind i livmoderen med så meget tryk, at det kommer ud i æggelederne. Krontrastvæsken vil lyse op på røntgenbillederne, så det er muligt at fastslå gennemgangen til æggelederne.

Hvordan foregår det?: Kvinden ligger på et røntgenbord, med vores elskede stigbøjler. Desinfekion sker udvendigt (skamlæberne) og indvendigt (skeden og udvendig livmoderhals). Dette betyder at skeden er holdt åben i lang tid, af det dér kolde metalinstrument, jeg ikke aner hvad hedder, men som føles meget ubehageligt. Derefte skal en lille plastikslange føres ind i livmoderen gennem livmoderhalsen. Jeg har ladet mig fortælle, at det det varierer fra person til person, hvor ondt dette gør. Kvinder, der har brugt spiral, er typisk mindre sarte, fordi livmoderkanalen er større. For at slangen bliver inde i livmoderen, bliver en lille del af den pustet op, så den svulmer op som en lille ballon inde i livmoderen, og agerer som modhage. Skulle livmoderhalsen være kortere end normalt, som f.eks. hos mig efter en keglesnitoperation, kan det være vanskeligt at få ballonen til at blive. Den oppustede ballon fylder typisk hele livmoderen, såfremt kvinden ikke har født før. Ikke fordi den er stor, knap på størrelse med en 5-øre, men det føles meget snævert og pinefuldt. Når slangen sidder hvor den skal, er det endeligt tid til at metaldimsen der holder kvindes skede åben, kan tages væk. Endeligt! Nu er det tid til kontrastvæske, og der skal rimelig meget tryk på, for at væsken kommer helt ud i begge æggeledere. Normalt er der ikke noget der bevæger sig dén vej, så det var en smertefuld process for mit vedkommende. Lægen påstod, at smerten kan sammenlignes med menstruationskramper, men det var en mand, så jeg ved ikke hvor meget forstand han har på det område! Kramper er typisk også af kortere varighed, hvorimod dette var et konstant pres. Når kontrastvæsken er på plads, tages en serie billeder. Herefter tages luften ud af ballonen og slangen tages ud. Kontrastvæsken løber automatisk ud, og det er naturligt at bløde efter denne hårhændede behandling. Der er en risiko for infektion, eftersom det ikke er muligt at desinficere indeni livmoderkanalen, og de bakterier der normalt hører til dér, af kontrastvæsken bliver spredt helt op til æggelederne. Infektionen vil typisk vise sig ved feber over 38C og/eller styrtblødninger. Det er heldigvis sjældent, men det er godt at være opmærksom på tegnene.

Gode råd før en HSG: Husk på at det måske gør ondt i en kort periode, men det er sikkert mere smertefuldt at føde et barn. Det sætter tingene lidt i perspektiv, ikke sandt? Derudover synes jeg du skal tage et par panodiler inden undersøgelsen, for at slappe af og bedøve lidt, og til sidst vil jeg anbefale at have et bind med i tasken. Nå ja, og informer manden derhjemme om, at tilfredsstillelse de næste par dage kommer til at foregå ved blid, udvortes behandling.

25 kommentarer:

Pernille sagde ...

Åh ja - det husker jeg tydeligt!
Jeg har - som du - også fået foretaget en keglesnitoperation med det resultat at min livmoderhals er så godt som usynlig og meget, meget svær at finde for en læge, der ikke er professionel gynækolog. Det resulterede i, at min HSG dengang for et par år eller 5 siden endte op med at sygeplejersken jog en albue i underlivet på mig (udvendig) for at tvinge livmoderhalsen frem "i lyset" - lægen havde på daværende tidspunkt opgivet det hele. Hun pressede - han rodede - og jeg lå bare og lå! Det lykkedes at få billederne - men barn blev det nu aldrig til på trods af udmærket gennemgang.
Husbonden og jeg er nok bare ikke særligt kompatible ;-)
Rigtig meget held og lykke til jer - håber ikke du skal igennem flere pinsler før der er gevinst :-)

Lucky sagde ...

Avs. Det lyder bestemt som, at du er knap så pivet, som jeg er. Men tak for din kommentar, og for dit held&lykke. Jeg samler på dem :)

Anonym sagde ...

...selv lige kommet hjem efter en tur på røntgenbordet - og jeg var helt stiv af skræk efter at have læst flere rædselshistorier på nettet om smerten ved en HSG...og så gjorde det bare overhovedet IKKE ONDT!! Det syns jeg bare jeg vil sende videre i verden til dem der søger oplysninger om undersøgelsen, før de selv skal en tur på bordet - for folks dårlige oplevelser er svære at bruge til noget konstruktivt. Vi har jo alle forskellige smertetærskler og reagerer anderledes i sådanne situationer. Så jeg sir': ta' 600 mg. IPREN en halv time før, indstil dig på en tur i bøjlerne og husk for guds skyld at TRÆKKE VEJRET - det virker afslappende på musklerne! og så tar det kun ca. 15 min. hvis alt går smooth...held & lykke!

Anonym sagde ...

Jeg havde heller ingen smerter overhovedet. Kan slet ikke genkende noget af det der bliver skrevet. Jeg tog heller ikke smertestillende før eller efter. Men jeg vil give lægen ret i at det kan give mens lignende smerter efterfølgende.

Det skal nok gå piger - der er så stor forskel fra person til person.

M

Charlotte sagde ...

Hej - det kolde apparat der holder skeden åben kaldes...et andenæb! Hvilket det jo også ligner.

Mvh. Charlotte

Anonym sagde ...

Har netop fået foretaget en HSG, og jeg synes ikke, det var slemt. Jeg mærkede lidt niven, da ballonen blev pustet op, og da kontrastvæsken forsigtigt blev sprøjtet ud. Kan sammenlignes med menstruationssmerter. Fik foretaget undersøgelsen på Glostrup Hospital af et meget kompetent, sødt og informerende personale. Ja, der blev sågar grinet - hvor tit sker det, når man ligger med stængerne i bøjlerne:-) Jeg var meget nervøs inden - efter også at have læst en masse skrækhistorier på nettet -, men sagde til mig selv, at det her var ingenting i forhold til at føde et barn en dag. Mit råd er: tænk positivt, slap af og støt dig til dem der skal foretage undersøgelsen.

Anonym sagde ...

hej alle. Hvor er jeg glad for at i har beskrevet undersøgelsen. Nu vil jeg tage nogle iprener og et bind i tasken og cykle hen og få det overstået - eller måske metroen er bedre?. Jeg er ikke bange for smerte, mere bange for at resultatet viser at mine ægeleddere ikke er som de bør. Får man egentlig svar med det samme?

Anonym sagde ...

hej igen
har nu været til HSG undersøgelsen, og det tog under 5 min. og DET GJORDE SLET IKKE ONDT og jeg mærkede ikke noget ubehag. Og gladeligt var der flow i begge æggestokke :-) jeg er super glad. Jeg har lidt mens. lignende smerter og bløder lidt, men jeg er meget lettet over at det er vel overstået. Til dig der skal til undersøgelse, det er virkelig virkelig ikke slemt overhovedet - Jeg mærkede meget meget lidt da kontrastvædsken blev sprøjtet ind, men det var overhovedet ikke ubehageligt. Jeg er glad fordi jeg gjorde det.

Prinsesse sagde ...

Hej - jeg har været til undersøgelse i dag. Jeg var meget bekymret da jeg har læst omkring det på nettet. Det var slet ikke slemt for mig. Selvfølgelig er det ubehageligt at blive undersøgt i underlivet, men det var ikke meget værre end en celleprøve. Jeg kunne ikke engang mærke at de sprøjtede væsken op. Der var kun et lille stik da kateteret blev sat "fast". Jeg tog et par piller inden, som jeg var blevet anbefalet. Om det var dem der hjalp ved jeg ikke. Der er i hvert fald ingen grund til at bekymre sig så meget. Det er bare at tage sig sammen og få det overstået, tænkt på konsekvensen bagefter. Alt var i skønneste orden hos mig.

Anonym sagde ...

Hej!

Jeg har også været til HSG for et par dage siden og var meget nervøs inden, men det var ingenting i forhold hvad jeg frygtede det kunne følges som.

Anonym sagde ...

Hej.
Jeg har været til HSG undersøgelse i dag. Jeg tog 400 mg ibuprofen en time før. Jeg synes på ingen måde at det gjorde ondt og det var virkelig søde sygeplejesker og læge. Det var på Frederiksstaden, Store Kongensgade. Jeg blødte lidt bagefter, men er meget overrasket over hvor lidt slemt det var.

Unknown sagde ...

Hej
Tak for jeres mange fine historier. Er i dag blevet henvist til HSG og er ikke specielt glad. Jeg havde for et år siden en graviditet uden for livmoderen, hvor de fjernede den ene æggeleder :-(
Jeg skal også lige høre, om man skal have tjekket blodtryk og så videre i forbindelse med undersøgelsen?
Hilsen Camilla

CilotteRosenblad sagde ...

Hej!
Jeg har hørt at nogen bliver bedøvede med en sprøjte lokalbedøvelse inden. Er der nogen der ved om det er normalt? Alle jer der har beskrevet det her lyder ikke til at være blevet bedøvede..?
Vh Cilot

Anonym sagde ...

Hej Cilot

Jeg fik fortaget en HSG på Næstved sygehus i går, og den var desværre uden nogen former for bedøvelse. Jeg plejer normalt ikke at være pivet, men nøj hvor gjorde det bare ondt!!

Unknown sagde ...

Vi er bygget forskelligt og om det går ondt eller ikke er efter, hvor snæver ens livmoderhalser er. Er den svæver giver det ofte stærke smerter og blødninger efter undersøgelse. Livmoderhalsen kan være så svæver, at det kan kræve fuld narkose. Dette skal en godt læge kunne se eller vurdere.

Unknown sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Rasmussen sagde ...

Jeg vil bare påpege - at jeg synes dette var være end at føde

Anonym sagde ...

Jeg har lige været til HSG undersøgele i dag. Det gjorde simpelthen så ondt at jeg skreg og tårnene bare trillede ned ad kinderne. Jeg blev så dårlig bagefter at jeg følte at jeg skulle besvime og kaste op på samme tid. Det var bare direkte hjem i seng bag efter og sove

Anonym sagde ...

Jeg har lige været til HSG undersøgelse i går (Røntgenklinnikken på Østerbro-KBh). Normalt hader jeg at blive undersøgt i underliv, men til stor overraskelse gjorde ikke ondt. Selvfølgelig var der lidt ubehag, men ikke smerter.
Det tog i alt ca. 10 min., så synes jeg det gik ret hurtigt.
Jeg sagde til mig selv at jeg ikke skulle blive nervøs og spænde - jeg tror at det bliver nok værre hvis man gøre det...
Jeg cyklede til klinikken og hjemme igen. Jeg gik også en lille time imens, og det var kun der jeg nåede hjem at jeg blødede lidt (der kom lidt blød ud sammen med kontrastvædsken). Mit focus var på svaret - jeg tror jeg var mest nervøs for selv hvad jeg skulle få at vide efter undersøgelsen... All the best to you all!

Anonym sagde ...

Hej alle jeg var i går op på Næstved sygehus og få min omgang i bøjlerne. Selve det med ballonen var helt uden smerter men kontrast væsken gjorde vildt ondt fordi min ene side er blokeret af ukendt årsag og jeg har ellers en ret høj smerte grænse. Jeg blødte med det samme og det samt kontrast væsker løb ned af benene og ud over hele gulvet. Flovt. Jeg vil dog lige give min baggrund fordi vi alle er forskellige. Jeg har altid haft problemer med min menstruation. Efter 2 år med konstant kraftig smerter som almindelige smertestillende medicin ikke kunne tage og med en læge der bare sagde tag en pernodil skiftede jeg læge. Ny læge sendte mig til røngen af urinveje hvor der blev fundet en stor cyste. Så gik turen til gynækolog og fik lavet et keglesnit statiet før kræft og sendte mig derefter til gynækologisk afsnit i nyk.f sygehus hvor en kikkert undersøgelse fik fjernet cysten og arvæv. Og fik diagnosen PCOS hvilket jeg selv var kommet frem til via nettet da jeg havde pernodil lægen. Mig og min mand har prøvet over 10 år at blive gravid så vi blev henvist til holbæk fertilitetsklinik til mere udredning og forhåbentlig snart i lykkelige omstændigheder. Holbæk sendte os til Næstved. Et eller andet sted vidste jeg godt at venstre side var problemet for det er altid der jeg har ondt og nu får jeg todolac (gigt medicin) samt varmepude af grødris for at holde smerterne ud. Jeg skal så kontakte holbæk på onsdag for at finde ud af hvad der så skal ske. Må indrømme at mod og lyst bliver mindre og mindre. ER der andre med samme situation som mig og hvad har i gjort

Anonym sagde ...

Jeg har igår fået foretaget en HSG undersøgelse og var, som flere andre her, vildt bange for, hvor ondt det ville gøre. Jeg tog 2 panodiler og 2 iprener en time inden.
Undersøgelsen gjorde overhovedet ikke ondt! Og jeg blødte meget lidt bagefter og mærkede ingen efterfølgende smerter (heller ikke idag).
Så bare rolig kvinder derude; det behøver ikke nødvendigvis være smertefuldt, at få foretaget en HSG undersøgelse.

Anonym sagde ...

Hej alle sammen,

Jeg fik foretaget en HSG undersøgelse på Frederiksstadens Klinik i onsdags. Jeg har tidligere fået foretaget et keglesnit, og jeg var rigtig nervøs, fordi jeg have læst, at det kan gøre rigtig ondt. Jeg havde dog ikke taget smertestillende inden, og det viste sig også, at det slet ikke var nødvendigt, for jeg mærkede stort set ingenting.

De havde mig kun "åben" med instrumenterne i kort tid, mens de satte slangen og det ind i livmoderhalsen. Mens jeg var åben kunne jeg godt mærke, at de "var der", men det gjorde på intet tidspunkt ondt. De tog åbne-instrumenterne ud så snart slangen var på plads. Jeg kunne mærke en lille bitte smule, da de sprøjtede væsken ind, men igen, så gjorde det virkelig overhovedet ikke ondt!

Jeg blødte ikke friskt blod bagefter, men der kom lidt slim og sådan ud samme dag og dagen efter, så jeg vil anbefale et par små indlæg :)

Jeg tænker, at det i høj grad handler om at slappe af, mens de foretager undersøgelse, men jeg kan i hvert fald bekræfte, at en HSG undersøgelse ikke behøver at gøre ondt.

Mvh fra Lene

LH sagde ...

Jeg har fået foretaget en HSG i dag og F**K det gjorde ondt! Jeg er glad for det hele kun tog 5 minutter, og jeg kan genkende den beskrivelse af smerterne! Jeg havde taget 2 panodiler forinden, bare for en sikkerhedsskyld og så kunne det måske tage nogle af de menstruations lignende smerter bagefter, som jeg havde læst mig frem til. Jeg ville ønske jeg også havde taget en ipren. Jeg er stadig øm her til aften, men "mens smerterne" aftog efter 2-3 timer. Jeg havde kun fundet artikler som beskrev at det for de fleste ikke ville gøre ondt, så jeg har faktisk været lidt nervøs for om der var noget galt med mig, siden det gjorde så ondt. Så jeg er glad for at læse nu, at også andre har haft samme oplevelse. Jeg er i dag kommet i tanke om, at jeg havde en underlivsinfektion efter min keglesnitoperation for snart 3 år siden. Jeg tror jeg vil høre min gynækolog ad, om det kan have haft betydning i forhold til det gjorde så ondt. Har læst at underlivsinfektioner fra klamydia kan lukke eller forsnævre passagen ml livmoder og æggeledere.. Jeg fik forresten et bind hos gynækologen, så Det tog det vand/blod der kom. Mange tak for din og jer andres beretninger! :)
Venlig hilsen Lise

Anonym sagde ...

Jeg har lige været hos Frederiksstadens Røntgenklinik for en HSG undersøgelse og det gjorde ikke ondt. Det var ubehageligt ju - men de er så søde derinde og de har så styr på det. Jeg kunne kun mærke lidt når de sprøjtede op væsken og så når de tog det hele ud igen men det gjorde ikke ondt. Så ikke være bange på forvejen! Har taget Panodil og Ipren 1.5 time før og havde en lille afslappende olie med mig til at kunne slappe af endnu mere og trække vejret. Undersøgelsen selv tog måske 5 min.

Anonym sagde ...

Hej alle, jeg fik lavet hsg i dag på Frederiksstadens Klinik, og selve undersøgelsen gjorde sket ikke ondt, og der kom heller ikke blod eller væske ud, hverken ved undersøgelsen eller bagefter. Så jeg cyklede glad og lettet tilbage på arbejde - og så kom smerterne. Jeg har aldrig prøvet så stærk smerte før, på fem min. gik det fra lidt lette mensagtige smerter til stærk smerte og koldsved. Det sortnede for øjnene som om jeg skulle besvime og var nød til at ligge mig ned på gulvet ude på toilettet og vente på at 3 panodiler tog det værste, så jeg kunne komme på benene. Resten af dagen har der været smerter, der har været som menssmerter men højere oppe og kun i den ene side og meget spændt og oppustet i hele maven og siden. Efter cykeltur hjem gjorde det igen sindssygt ondt - meget værre end menssmerter (og jeg er vant til at have rimelig kraftige menssmerter) og her til aften er jeg stadig meget øm og skidt tilpas. Så jeg vil bestemt anbefale at tage dagen fri, hvis muligt.