...

Jeg befinder mig i glædens skyggeside og i tristhedens solside. Midt i. Og lige nu uden ord.

Jeg vil ha'!

Har siddet og trykket næsen flad mod ruden i snart flere timer i træk. Det er hvidt udenfor, og det vælter ned. Jeg kan ikke vente til i morgen. I morgen skal jeg pakkes ind i flyverdragten, de allervarmeste slidte vinterstøvler, de lune lodne luffer, gribe kælken og yngste skud på stammen, og spæne til nærmeste kælkebakke! Når vi har fået nok, er det hjemad til varm kakao og friskbagt chokoladekage. Eller nej, det skal jeg ikke. Jeg har ikke noget yngste skud, der kan slæbes med ud i kulden, og desværre heller ingen kælk. Pokkers, når man er i humør til kælkebakker og efterfølgende optøning ved choko-opskriften. Planen må være, at skule ondt til alle, der har alle ovenstående kriterier på plads. God plan. Det positive er, at det er så koldt, at det indbyder til at ligge meget tæt.

Lykke er...

Jeg har det med ufrivillig barnløshed, som med et lægeleksikon. Jeg har en tendens til, at begynde at fejle en hel masse, jo længere ned i siderne og beskrivelserne jeg fortaber mig i. Du kender det sikkert. Influenza - ja, jeg er også lidt øm i kroppen. Strubehoste - det kriller også gevaldigt i halsen. Spedalskhed - min næse sidder faktisk lidt løst for tiden. Sådan også, når jeg bevæger mig rundt på nettet, og læser hos (desperate) kvinder, der alle har samme brændende ønske som jeg. Alle har de en historie, som jeg relaterer til, som jeg tænker over, i større eller mindre grad. I bund og grund er jeg heldig. Jeg er sund og rask. Manden i mit liv, værdsætter at have mig ved sin side, viser mig dagligt, at han elsker mig og er årsagen til, at jeg er lykkelig. Hvad mere har jeg egentlig behov for? Mit liv bliver ikke ringere, hvis jeg ikke bliver gravid og føder et barn. Hvis det sker, er det en berigelse, men jeg er også lykkelig uden.

Win/win

Den opmærksomme læser, har naturligvis lagt mærke til, at det gennemgående tema på denne blog, er lidt ensformigt. Hvis den opmærksomme læser skulle danne sig en forestilling om min person, ville jeg sikkert fremstå, som en konstant snakkende, skruk kvinde i 30erne, med små bebser i øjnene, hvor der burde være dollartegn i stedet. Det meste af det er sandt. Bortset fra, at jeg ikke taler om mit brændende ønske for at blive mor. Jeg åbner ikke munden og udtrykker mine tanker om lykken ved at være mor, eller om skrækken ved at stå ved ansvaret. Jeg vender ikke enhver samtale, til at handle om små poder, den bedste stilling at blive gravid i, eller hvilken creme, der mon afholder strækmærker fra at blive for dybe. Det hele foregår inde i mit hovede. Og nu også på denne blog. Herinde er det trods alt muligt at lukke for mig, at ignorere mig, at overse mig. Uden at jeg fatter mistanke. Og jeg kommer af med det meste. Win/win. Intet mindre.

Sat på en ende

1. Jeg kan spise alt det sushi jeg lyster
2. Jeg kan drikke en øl eller to
3. Jeg tager ikke på
4. Jeg kan fortsat bruge mine g-strenge
5. Han kan nå hele vejen omkring mig, for at give mig et kram

Sommetider er det vigtigt, at fokusere på fordele, ved ikke at være gravid.

Drømmebillede

I nat drømte jeg at jeg var gravid. Jeg ved det, det kommer som en STOR overraskelse (indsæt selv ironisk udtale). Jeg stod på en mark, eller nærmere en prærie, i en blomstret kjole. Mit lyse, lange hår, blafrede i vinden, et tørklæde var bundet om maven, og mavens størrelse var det eneste tegn på, at jeg var højgravid (right - indsæt ironisk udtale igen). Jeg gik og gik og smilte saligt, men den ene hånd hvilende på min store mave. Pludseligt stod jeg i en lille bæk og havde vand op til knæene. Vandet føltes koldere og koldere - og så vågnede jeg. Med iskolde fødder, fordi han havde nappet det meste af dynen. Og tissetrængende som bare f***en.

Ej blot til lyst

Apropos sengetider og hanky-panky, så er sex blevet lidt af en udfordring af og til. Det udfordrende ligger i at nyde de sexuelle akter, uden hele tiden at tænke på, om det nu er denne gang, det lykkes eller ej. Balancegangen mellem det vi har lyst til (eksempelvis oralsex), og det der skal til (indvortes ejaculation), kan godt være svær, og kan faktisk også være lidt af en lystdræber. Generelt tror jeg, at kvinder (jeg) tænker alt for meget, også under selve akten. Omend mine tanker ofte distraheres under forløbet, af ren og skær nydelse. Min frygt er, at sex kan ende med at blive en pligt, som udelukkende skal udføres sammen med ægløsningstidpunktet, for bebs-produktionen er det eneste mål. Jeg vil bibeholde mit mål om, at sex drejer sig om at nyde hinanden, og det er en akt der udspringer af lyst. Men jeg kunne godt bruge nogle råd.

Hønsegårde

Jeg prøver ellers på at holde mig langt væk fra steder som netbaby.dk. Mest af alt, for at skåne mig selv, for ikke at blive grøn af misundelse - og for ikke at miste lysten for at for børn fuldstændigt. Ja, det sidste var meget ironiskt ment, men netbaby.dk er et sted, hvor der meget nemt går hønsegård i det. Og hvorfor ikke? kunne man spørge. Ja, hvorfor dog ikke. Det har jeg ikke noget godt bud på, men personligt synes jeg bare, at det bliver for meget. I princippet har jeg jo heller ikke noget at gøre på netbaby.dk. Ingen rogn, ingen brød i ovnen, nada. Hvad jeg har, er ubefrugtede æg. Men ikke meget længere, hvis jeg skal bestemme dér. Mhuhaaahaaahaaa - sengetid!

Pre-gravide tanker

Det er svært at undgå den mere eller mindre saglige debat i blogosfæren i øjeblikket, affødt at Fie's indlæg med personlige anklager mod Liselotte's personlige forhold, hvor Liselotte forøvrigt kommer med et ganske sagligt svar på tiltale.

Hele debatten sætter nogle tanker i gang hos mig, for jeg står i en situation hvor jeg ønsker mig et barn. Jeg kunne være heldig at få et barn. Barnet kunne være handicappet. Hvordan ville jeg kunne håndtere det? Umiddelbart aner jeg ikke hvor i alverden jeg skulle få alt det overskud fra, som er nødvendigt for at trives i en sådan situation - og hvad med barnets trivsel? Ville jeg kunne sætte egne behov til side, for at leve og ånde for mit handicappede barn? Jeg ville gerne sige ja, men faktum er, at jeg kun kan gisne om det. Vil jeg kunne sætte egne behov til side (i mindre grad), for at leve og ånde for mit barn? Jeg tager hatten af for alle de mennesker, der sætter kærligheden til deres børn som førsteprioritet, og skaber grobund for lykke. Uanset handicap eller ej. Hvis jeg var troende, ville jeg bede til Gud, om at jeg får samme evne. Uanset. Tak til dig, Liselotte, der giver dig tid til at dele, hvor fantastisk et familieliv kan være. Jeg bliver klogere hver dag.

Sådan foregår en HSG

Ok, nu er min oplevelse med HSG fordøjet så meget, at det er muligt at beskrive, hvordan det hele foregår. Når jeg læser min tidligere post, kan det godt lyde meget barskt. Så her er den saglige beskrivelse af forløbet set fra en patients side.

Hvad er HSG?: En HSG (forkortelse for Hysterosalpingografi) er en røntgenfotografering af livmoder og æggeledere, der blandt andet skal afklare, om der er fri passage i æggelederne. Til dette bruges kontrastvæske, som sprøjtes ind i livmoderen med så meget tryk, at det kommer ud i æggelederne. Krontrastvæsken vil lyse op på røntgenbillederne, så det er muligt at fastslå gennemgangen til æggelederne.

Hvordan foregår det?: Kvinden ligger på et røntgenbord, med vores elskede stigbøjler. Desinfekion sker udvendigt (skamlæberne) og indvendigt (skeden og udvendig livmoderhals). Dette betyder at skeden er holdt åben i lang tid, af det dér kolde metalinstrument, jeg ikke aner hvad hedder, men som føles meget ubehageligt. Derefte skal en lille plastikslange føres ind i livmoderen gennem livmoderhalsen. Jeg har ladet mig fortælle, at det det varierer fra person til person, hvor ondt dette gør. Kvinder, der har brugt spiral, er typisk mindre sarte, fordi livmoderkanalen er større. For at slangen bliver inde i livmoderen, bliver en lille del af den pustet op, så den svulmer op som en lille ballon inde i livmoderen, og agerer som modhage. Skulle livmoderhalsen være kortere end normalt, som f.eks. hos mig efter en keglesnitoperation, kan det være vanskeligt at få ballonen til at blive. Den oppustede ballon fylder typisk hele livmoderen, såfremt kvinden ikke har født før. Ikke fordi den er stor, knap på størrelse med en 5-øre, men det føles meget snævert og pinefuldt. Når slangen sidder hvor den skal, er det endeligt tid til at metaldimsen der holder kvindes skede åben, kan tages væk. Endeligt! Nu er det tid til kontrastvæske, og der skal rimelig meget tryk på, for at væsken kommer helt ud i begge æggeledere. Normalt er der ikke noget der bevæger sig dén vej, så det var en smertefuld process for mit vedkommende. Lægen påstod, at smerten kan sammenlignes med menstruationskramper, men det var en mand, så jeg ved ikke hvor meget forstand han har på det område! Kramper er typisk også af kortere varighed, hvorimod dette var et konstant pres. Når kontrastvæsken er på plads, tages en serie billeder. Herefter tages luften ud af ballonen og slangen tages ud. Kontrastvæsken løber automatisk ud, og det er naturligt at bløde efter denne hårhændede behandling. Der er en risiko for infektion, eftersom det ikke er muligt at desinficere indeni livmoderkanalen, og de bakterier der normalt hører til dér, af kontrastvæsken bliver spredt helt op til æggelederne. Infektionen vil typisk vise sig ved feber over 38C og/eller styrtblødninger. Det er heldigvis sjældent, men det er godt at være opmærksom på tegnene.

Gode råd før en HSG: Husk på at det måske gør ondt i en kort periode, men det er sikkert mere smertefuldt at føde et barn. Det sætter tingene lidt i perspektiv, ikke sandt? Derudover synes jeg du skal tage et par panodiler inden undersøgelsen, for at slappe af og bedøve lidt, og til sidst vil jeg anbefale at have et bind med i tasken. Nå ja, og informer manden derhjemme om, at tilfredsstillelse de næste par dage kommer til at foregå ved blid, udvortes behandling.

Kun i Amerika

Jeg kom til at tænke på en historie jeg hørte, om et ungt, religiøst par, fra en af de støvede stater midt i USA, hvor det hele er meget Jesus, og oralsex er forbudt. De havde forsøgt at få børn lige siden de blev gift som teenagere, indtil videre uden held. De var derfor gået i gang med at undersøge, hvad de manglende børn skyldtes, og hvad der kunne gøres ved det. Han blev undersøgt: tip top i orden. Hun blev undersøgt: tip top i orden. Eftersom der ikke kunne findes fysiske grunde til, hvorfor de ikke kunne få børn, blev de henvist til en samlivsekspert. Han spørger dem om hvor ofte de har sex, hvortil de ser meget underlige ud i hovederne, og spørger

Sex? Ad. Skal man have det for at få børn?

Smil og sig tillykke

Ok, jeg er den, der på fjerde år kæmper for at blive gravid, så jeg kan få en bebs og blive ansvarlig for dens fremtidige liv, og ansvaret skræmmer mig fuldstændig, og på trods af det, tænker jeg irrationelt, at det virkelig snart må være min tur, til at rende rundt og ligne en overlykkeligt ballon, med strålende kinder og et underfundigt smil. (Find logiken dér, og du har gennemskuet hvordan kvinder hænger sammen mentalt). I stedet for ballonmaven med en sparkende bebs, så har jeg ufattelig mange gravide kvinder i min omgangskreds. Og ikke bare gravide kvinder, næ, de er såmænd også blevet gravide i netop det splitsekund de besluttede sig for det. En enkelt betroede mig, at hende og kæresten bare lige skulle prøve en enkelt gang uden beskyttelse, for at se om de kunne gøre den første bebs til storebror. Gæt hvad resultatet var? Ja, jeg smiler og siger tillykke. Lidt sammenbidt, ja, men jeg smiler.

HSG - Hun Sagde det Gjorde ondt!

Ok, røntgenfotograferingen af nogle af mine indre dele er overstået, og jeg er så småt kommer over choket over hvor pinefuld oplevelsen var. Eller så er jeg blot meget pivet. Scenariet var måske heller ikke det bedste: Jeg får lov at vade rundt i bar røv og sokker, hen til røntgenbriksen, for fuld skue af genboerne (indtil gardinerne trækkes for), sætter mig og venter på overlægen, mens sygeplejersken fortæller mig en lille historie. Historien er om denne unge kvinde, som også skulle igennem denne famøse HSG kort før jul, og hun var også blevet advaret af sin læge. Hun havde ovenikøbet researchet lidt på nettet, og fundet frem til flere skrækhistorier. Det korte af det lange var, at hun lå dér med benene i stigbøjlerne, alle intrumenter var klar, overlægen havde også indfundet sig, da hun hulkende rejser sig op og nægter at gennemføre det. "Forståeligt nok" siger sygeplejersken så. Godt så! Men jeg blev der, gennemførte det, bed tænderne sammen og bandede af overlægen, og nægter at have sex de næste tre måneder. OK, overdrivelse fremmer forståelsen, men det var tydeligt at mærke at overlægen ikke selv har en skede eller en livmoderhals - eller fingerspitzgefül for den sags skyld.

Papirarbejdet

Jeg er blevet henvist til fertilitetsbehandling på Riget. Ud over at det har kostet mig tæt på en halv liter blod i forskellige prøver, og hvad der føles som timer med fødderne plantet i lægens stigbøjler, så kommer det også til at koste mig en blækpatron eller to. Det indledende papirnusseri består af en hel del spørgsmål, som skal besvares af mig og manden i mit liv. Meget charmerende, så er mine papirer lyserøde, hvor hans er lyseblå. Og naturligvis skal jeg besvare dobbelt så mange spørgsmål som ham. Det sjoveste er dog det allerførste spørgsmål:

Taler du dansk? Hvis nej, hvilket sprog taler du så?

Og ja, det står kun på dansk.

Røntgen

Min læge fortalte mig, lettere henkastet, at jeg også lige skulle røntgenfotograferes. Ikke i bedste klassiske tegneseriestil med aftegning af skelet, men mere med fokus på de blødere dele. Et par billeder af livmoder og æggeledere, hvor svært kan det lige være? Lidt kontrastvæske, op på briksen, "klik" "klik", færdig, finito. Det er i hvert fald hvad jeg forestiller mig - lige indtil hun siger: "Gør dig selv en tjeneste at ta' et par Panodiler inden du skal derop". Gulp!