Vi manglede kun popcorn!

Informationsmødet på Riget er overstået, og hvor der det overvældende at se så mange par i vores situation.

Mødet blev holdt i Rigets Audiotorie, og jeg overdriver kun en anelse hvis jeg siger at det var fyldt til bristepunktet. Der var unge par og ældre par, lyse, mørke, de så forventningsfulde ud, nogle havde taget tolk med, andre stort set hele familien, og pludselig følte jeg mig ikke som den eneste i verden der har en abe på skulderen der hedder ufrivillig barnløshed.

Vi så en film, forløbet blev forklaret skridt for skridt, spørgsmål blev besvaret, og bedst af alt: vi fik udleveret vores "bibel". Eller, det er den nu blevet til, vejledningen i IVF behandlingen. Deri er alt beskrevet, med telefonnumre, datoer og priser på medicin.

Og så er vi tilmeldt IVF behandling med start i januar. I praksis betyder det at jeg skal ringe til fertilitetsklinikken på 1. menstruationsdag i januar. Alt efter hvor mange der ringer den dág, er vi i gang med første forsøg derfra. Er der over tre par der henvender sig, kan vi risikere at blive udskudt. Men det sker vel ikke - man er vel heldig!

Tick tack

Og hvad skete der lige med Lucky. Hun er lykkelig forælder med en krudtugle omkring benene, ja?
Ikke helt. Det dér med lykkelig vil jeg gerne påtage mig. Jeg er stadig skruk. Og stadig ufrivillig barnløs.

Så tænker den eventuelle læser nok - jamen det er da ÅR siden. Og ja, det er det. Og dengang løb det hele ligesom ud i sandet. Min teori nu er at vi måske ikke var helt klar dengang, og fakta er, at det er vores egen skyld det gik som det gik. Og jeg blev i alt fald lidt overvældet af hele det store maskineri der blev sat i gang. Og pausen blev brugt på at købe sig fattig i ægløsningtests og se savlende efter venners babyer. Og dyrke masser af sex. Det sidste har jeg overhovedet ingen klager til.

Men altså. Juni 2010 fik jeg en henvisning til fertilitetsbehandling igen. Og fordi de indledende prøver var fra 2005/2006, skulle de også tages om igen. Selve blodprøverne fra lægen, var den nemme del. Men jeg brugte en hel det energi på at tænke over, at jeg igen skulle igennem en HSG, for mine oplevelser med den første gang, var ikke overhovedet noget jeg vil ønske for nogen.

Heldigvis oplevede jeg en fuldstændig smertefri HSG og mit råd til alle kvinder der skal igennem den proces er, spørg ind til hvilken læge eller røntgenklinik der har fået de bedste tilbagemeldinger. Da jeg efterfølgende talte med min læge om oplevelserne ved den første HSG kontra hvor legende let det var anden gang, var kommentaren nemlig, at flere havde sagt det var en barsk omgang hos den første læge. Og måske de burde holde op med at skrive ham på listen over mulige steder.

En masse tid og mange papirer senere, og vi er indkaldt til informationsmøde på Rigshospitalet. I morgen er dagen vi bliver klogere.