Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

fredag den 27. maj 2011

Frossenpind

Eller, det vil sige, pinden er tøet op, og 50% af æggene var klar til brug. I morges skulle jeg ringe til klinikken og høre statussen på de optøede æg. Der var 4 i alt dengang de kom på is. Status i morges var, for at bruge laborentens ord:

"Der er to æg der er trådt i karaktér, som vi mener er egnede for opsætning."


Hvis det bliver til noget denne gang, kommer den bemærkning altså med i konfirmationstalen! Og kryds så lige fingre, for pokker!

torsdag den 19. maj 2011

Skååååål

Jeg er født optimist, og naturligvis bliver jeg da gravid i næste forsøg. Så hvorfor ikke drikke sig en lille skid på denne aften før St. Bededag. Oplagt, siger jeg bare. Oplagt!

onsdag den 4. maj 2011

Mens vi venter

Tiden har det ikke just med at afsted når man venter! Altså! Jeg synes ellers selv jeg er et rimeligt afbalanceret væsen, så måske er det hormonrester der giver mig lyst til råbe højt, at nu kan den #¤%&# menstruation altså godt se at komme!

Nå. Og lækkert forår vi har haft, ikke? Har i lagt mærke til at der næsten er lige så mange barnevogne, som cykler, der bliver luftet sådan en solskinsdag?