Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

mandag den 15. august 2011

And the beat goes on!

Kender I den dér sang hvor de synger "And the beat goes on" igen og igen? Meget fin sang, og jeg har det oftest sådan på samme måde. Den der fandenivoldskhed når jeg bliver sådan lidt stædig.

Nå, på trods af masser af karakter blev frossenpinden ikke til hverken baby eller noget der mindede om det. Faktisk er jeg glad for at der denne gang heller ikke var symtomer som ømme bryster, eller andet der kunne give mig falske forhåbninger.

Ved oplægning af frosne æg, følges kvindes normale cyklus. Det betyder at jeg ikke skulle "hjælpes" med vaginalstikpiller. Dem savnede jeg ikke. Menstruationen kom inden det var tid til blodprøve, og svaret var ikke overraskende.

Aftalen blev endnu en lang behandling, startende ved næste menstruation. Seriøst: jeg heppede for vildt på den. På trods af at jeg fylder 40 næste gang mener klinikken at der er tid til en lang behandling mere, og de har givetvis mere forstand på den del end jeg har. Men jeg spurgte lige alligevel.

Lige nu er jeg netop nedreguleret nok til at jeg kan begynde at modne æg, efter at have været på næsespray i et par uger og lidt til. I dag starter sprøjtelegen, og denne gang er min dosis blevet forhøjet til 300 ml per gang. Formålet er at lave flere æg end sidst, hvor der 8. Jeg synes jo det lød af mange, men de vil gerne have flere. I'll do my best.

Og ellers ikke et ord om regn og kælder, vel? Det har været sådan en skøn dag, nemlig.

Ingen kommentarer: