Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

lørdag den 17. december 2011

Sat på en ende #2

  1. Fredagens julefrokost var med en juleøl & en snaps
  2. Julens butikstrængsel udløser ikke panik over frygten at få en albue i maven.
  3. Jeg kan fortsat skrue mig ned i de stramme bukser der viser min r*v fra sin bedste side.
  4. Og bedst af alt: han kan stadig nå hele vejen omkring mig, for at gi' et kram.

Det var igen på tide med en mental opfrisker på fordelene ved ikke at være gravid.

fredag den 9. december 2011

Næste runde

Sidste uge bød på en scanning igen. Hvis nu graviditeten stadig var som den skulle være, ville vi sikker kunnet have set hjertebanken tydeligere end sidst. Nu fik vi blot bekræftet at der ingen graviditet er mere.

Den positive del ved det er, at min krop selv har skilt sig af med det der ikke længere er brug for. I praksis betyder det ingen udskrabning, og jeg fik set ved selvsyn at jeg har flere æg, der ligger på spring klar til at blive modnet.

Så nu er det om at heppe på næstkommende menstruation, så jeg kan ringe til klinikken og melde klar til næste runde. Kalenderen siger at jeg bliver 40 næste gang der fejres fødselsdag her i huset, så jeg tror jeg ender med at komme i en kort behandling. Jeg ved endnu ikke så meget, andet end det betyder at jeg slipper for næsespray. Det gør ikke så meget :-)

torsdag den 1. december 2011

Men livet er skønt!

Vi var til scanning tidligere på ugen, og det var meget mystisk oplevelse at se en lille pixel på skærmen stå og blinke. Det var specielt mystisk, fordi jeg var begyndt at bløde weekenden forinden og havde brugt søndagen på at være ulykkelig over endnu et mislykkedes forsøg.

Tænk engang al den energi jeg bruger hver eneste måned menstruationen kommer, hvor jeg ønsker den ikke ville gøre det. Denne gang efter en positiv graviditetsprøve, ømme bryster og mærkelige spisevaner. OK, de mærkelige spisevaner har jeg altid - men alligevel!

Så ligger man dér til scanning, mentalt indstillet på at der ikke er noget, og så blinker pixelen på skærmen til en. Kaos i tankerne lige dér, og sluserne til tårerne blev åbnet igen.

Lægen var heldigvis af den slags der siger tingene som det er. På trods af blødning kan graviditeten fortsætte. Eller ikke. Det er biologien der bestemmer udfaldet på den sag, og intet jeg kan gøre, kan påvirke hvad side vægtskålen hælder til. Og det er nok det værste. Ikke at være i stand til at gøre noget som helst.

I går hældte vægteskålen så til den side jeg ønskede allermindst. Blødningen tog til og fra at være mørkebrune pletter, blev det til en regulær rød flod. At være nødsaget til at skifte bind efter en time, er ikke tegn på lidt pletblødning. Det er en graviditet der er gået til. I ottende uge. De medfølgende mavekramper har jeg aldrig oplevet mage til, heldigvis er de i dag knap så slemme, mere som de traditionelle menstruationssmerter. Jeg kan anbefaler et par panodiler og armene af den du elsker om dig, så kommer man også igennem det.

Hvad så nu? Ja, nu er jeg ikke længere gravid i ottende uge. Nu er jeg igen én af de håbefulde snart gravide. Og heldigvis for det hele, er jeg fortrøstningsfuld at det hele nok skal gå. Med baby eller uden!