Opråb til alle kvinder: Gi' et æg!

Der findes par der er ufrivilligt barnløse fordi kvinden ikke kan danne æg selv, måske efter sygdom eller tidlig overgangsalder. Disse par er dybt afhængige af frivillige ægdonationer.

I forbindelse med IVF behandling bliver alle informeret om muligheden for at donere. Men efter der er indført brugerbetaling, er det endnu sværrere at få donerede æg. Har man lavet mange æg i IVF behandling, ja så gemmer man dem i fryseren, for det er billigere at bruge frosne æg, end friske æg.

Der er ikke meget information om det at donere æg, og personligt havde jeg aldrig overvejet at behovet skulle være der. Jeg har meldt mig som ægdonor. Godtnok er jeg for gammel, men som lægen sagde, så er der masser af kvinder der med kyshånd vil tage imod en hvilken som helst håndsrækning. Det kræver at jeg producerer mere end 8 æg, for at jeg kan donere.

Alle kvinder under 35 kan donere æg. Det foregår anonymt og du læse meget mere på Rigshospitalets folder om sagen (pdf) på deres side. Spred ordet!

Mere til næsen

Ok, så mine slimhinder er for tykke! Det er alligevel første gang jeg har fået den kommentar.

Hvad det reelt betyder, er at jeg skal fortsætte med næsesprayen lidt endnu. I den lange behandling (som jeg er under) skal kroppen igennem en hel cyklus der er kunstigt styrret. Næsesprayen er med til at nedregulere mig og gøre kroppen modtagelig til at holde på et befrugtet æg. For tykke slimhinder vil betyde at ægget ikke kan sætte sig fast. Ergo lidt mere næsespray, og lidt mere vrisseri, hvis han nu skulle føle sig snydt indtil videre.

Og nu vi var ved at snakke om hormoner og alt det der skal bruges, så viser det sig at apoteket har udleveret for lidt gonal-f til mig, så mere næsespray og mere ægmodnings-trylle(dr)stik. Det tæller jo alt sammen.

Carte Blanche

SMS fra den bedre halvdel, som kommentar til den forestående hormonbehandling:

Jeg bliver dødskuffet hvis ikke du bliver bare lidt hys :-)

Ak ja. Jeg håber ikke han kommer til at fortryde den kommentar.

21. cyklusdag

I dag troppede jeg op på fertilitetsklinikken med bankende hjerte og rystende knæ. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det hele føles pludseligt så tæt på i forhold til de sidste 7 år med håb, ønske om børn og skuffelser ved at de ikke er blevet indfriet.

Det er i dag jeg skal påbegynde min hormonbehandling - såfremt jeg har haft naturlig ægløsning, og det bekræftede ultralydscanningen. Jeg er overrasket over hvor let det hele gik. Jeg ved ikke hvad jeg forestillede mig. En alenlang kø med masser af ventende frustrerede kvinder måske? Det var ikke tilfældet, næsten ingen ventetid, søde læger og sygeplejersker, og næsten alt for mange opmuntrende ord.

Vores ufrivillige barnløshed skyldes forsnævringer i mine æggeledere. Som lægen udtrykte det, så er jeg én af de nemme tilfælde, der hvor det "bare" er det mekaniske der ikke virker. Og inden jeg får håbet alt for højt op, så minder jeg mig selv om statistikken vi blev præsenteret for ved informationsmødet: 40% af alle par i fertilitetsbehandling ender med et eller flere børn efter tre forsøg. Dét tal er ikke svimlende højt.

Hormonella

Ok, jeg ved godt at jeg ikke er startet på de der hormoner endnu, men de virker allerede nu og jeg var en major Bitch på apoteket i dag.

Hormonbehandlingen foregår med næsedråber - Synarel. Og jeg var på mit lokale apotek i går for hente den recept jeg afleverede dagen før. De var midlertidig udgået for Synarel, men skulle have leveret varer den morgen.

Min tur og jeg smiler sødt til ekspedienten, som man nu gør når man står ved indgangen til porten der fører dig til børnenes lyksaligheder, og hun skal give mig nøglen. Og jeg smiler lige indtil det øjeblik hun informerer mig om at hormonerne er udsolgt og først kommer i uge 16. Seksten. Som i om 11 uger. Major Bitch. Jeg undskylder nu, for jeg talte med store bogstaver, og det er jo ikke hendes skyld. Men altså! Resten af dagen rystede jeg af arrighed og panik.

Heldigvis kom et lille lokalapotek mig til undsætning. De havde hormonerne klar, så nu er jeg også klar! (Tror jeg nok)