Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

tirsdag den 29. marts 2011

Boobies

Det står godtnok på pakken til vaginalstikpillerne: Graviditetslignende symptomer kan forekomme.

Jeg har store, faste, smækre boobies! Han er glad - og jeg er spændt! (På flere måder)

fredag den 25. marts 2011

Vaginalstikpiller

OK, hvis nogen siger til dig, at du godt kan få lidt udflåd af vaginalstikpiller, så er det en underdrivelse af karat!

Efter ægoplægningen skal jeg tage Lutinus vaginalstikpiller tre gange dagligt i 14 dage. De indeholder et hormon der skal hjælpe æggene med at sætte sig fast. Efter de første 14 dage, overtager kroppen produktionen af hormonet hvis jeg bliver gravid.

De sættes op med et indføringsrør og det er lidt ligesom at sætte en tampax op. Men: What comes up, must come down! Aldrig har jeg følt mig så usexet og beskidt hele tiden. Jeg drømmer om et ordentligt skyl, men frygter at jeg skyller befrugtede æg med ud hvis jeg gør det. Lige nu ville et bidet have været skønt at have!

onsdag den 23. marts 2011

Så ruges der!

Jeg ved der er mange ligheder med høns hele tiden, og sådan kan jeg også godt føle mig med at det æg-snak.

To styks befrugtede æg er lagt op. Det var lidt besværligt, da jeg har arvæv på min livmoderhals efter et keglesnit, men ellers er jeg ved godt mod.

F#!%, hvor vildt - det kan ende med et barn! Eller tvillinger!

tirsdag den 22. marts 2011

Status

Bare kald mig æglæggeren! Der var otte æg. Af dem er der seks der er befrugtet og har delt sig. Det betyder at to af æggene skal lægges op, og de resterende fire skal fryses ned. Der var desværre ikke nok til at jeg kunne donere nogle æg.

mandag den 21. marts 2011

At lægge æg

Jeg vil gerne starte dette indlæg med at prise morfinens virking! Jeg ved ikke hvad de brugte, men det virkede og det virkede hurtigt!

I dag skulle jeg have taget æg ud. Jeg startede med en samtale med sygeplejersken, der lagde et drop i hånden for medicinen senere, forklarede proceduren, vurderede min nervøsitetsgrad, og gav mig et par panodiler og en pille der kunne dulme mine nerver, hvis jeg synes jeg havde behov for det. Så var det at vente på min tur. Ca. en halv time før tog jeg panodilerne og valgte at droppe den afslappende pille. Så kunne jeg også selv cykle derfra senere.

Så ind på stuen hvor han blev placeret trykt i hovedenden af briksen. Et bedøvende stik ved hver æggeleder, smertestillende drop med meget effektiv og hurtigvirkende morfin, og visuel overblik via ultralydbillederne på skærmen. Ja, sommetider gjorde det ondt, men så er det altså om at sige til, så der kan komme lidt mere morfin i sprøjten!

Efter udtagning blødte jeg, hvilket jeg har fået at vide er helt normalt. Jeg var også en smule omtåget, så et lille hvil vandret i 10 minutter tog jeg mig tid til. Og blev holdt i hånden imens. Og så ellers hjem og slappe af resten af dagen, og vente spændt på antal og kvalitet.

Og nå ja - det var jo også i dag at hans vigtige bidrag belv afleveret. Jeg nåede at tænke tanken, at mændende i IVF behandling altså har den sjove tjans. Altså bortset fra hormonelle kvinder!

søndag den 20. marts 2011

En historie fra et offentligt toilet

Ok, så så man mig stå på et offentligt toilet, med kanyleprop i munden og stå og stikke mig i maveskindet. Få minutter tidligere sad jeg og heppede gevaldigt på, at den teaterforestilling jeg var inde at se, dog snart sluttede. Ikke fordi det ikke var fantastisk (for det var det), men har man fortalt mig at ægløsningssprøjten skal tages kl. 22, så er der panik i farvandet når den nærmer sig 22.15! Man skulle nok have været der...

Melder æg klar til udtagning!

lørdag den 12. marts 2011

På sprøjten

Heldigvis er det lettere at stikke mig selv end jeg havde frygtet. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg så for mig, at det ville blive en større opgave hver gang der involverede de dér gammeldags glas-ampuler, de største kanyler på markedet, samt jodfyldte vatrondeller over det hele. Min fantasi overgår i dén grad virkeligheden.

De hormoner jeg skal tage for at udvikle æg, ligger i en pen - på afstand ligner det en tyk fyldepen. Nålene dertil er korte og ultratynde, og de fleste gange kan jeg slet ikke mærke at jeg stikker i mit maveskind. Og jeg synes egentlig at jeg føler mig lidt snydt over ikke at mærke noget, når man nu tænker over prisen på hormonpræparatet.

Ingen afspritning hverken før eller efter, men sygeplejersken havde et lille trick som jeg gerne vil give videre. Bare hvis det kun er mig der har fået tippet! Efter indsprøjningen er over, træk nålen halvt ud og tæl til 10. Derefter kan nølen trækkes helt ud, uden at du bløder fra stikkestedet - fordi kroppen allerede har lukket hullet til.

Men altså, nu handler det bare om at udvikle store og flotte æg, i rigelige mængder.