Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

fredag den 26. november 2010

Vi manglede kun popcorn!

Informationsmødet på Riget er overstået, og hvor der det overvældende at se så mange par i vores situation.

Mødet blev holdt i Rigets Audiotorie, og jeg overdriver kun en anelse hvis jeg siger at det var fyldt til bristepunktet. Der var unge par og ældre par, lyse, mørke, de så forventningsfulde ud, nogle havde taget tolk med, andre stort set hele familien, og pludselig følte jeg mig ikke som den eneste i verden der har en abe på skulderen der hedder ufrivillig barnløshed.

Vi så en film, forløbet blev forklaret skridt for skridt, spørgsmål blev besvaret, og bedst af alt: vi fik udleveret vores "bibel". Eller, det er den nu blevet til, vejledningen i IVF behandlingen. Deri er alt beskrevet, med telefonnumre, datoer og priser på medicin.

Og så er vi tilmeldt IVF behandling med start i januar. I praksis betyder det at jeg skal ringe til fertilitetsklinikken på 1. menstruationsdag i januar. Alt efter hvor mange der ringer den dág, er vi i gang med første forsøg derfra. Er der over tre par der henvender sig, kan vi risikere at blive udskudt. Men det sker vel ikke - man er vel heldig!

Ingen kommentarer: