Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

søndag den 28. august 2011

Så ruges der igen

I morges da jeg ringede fik vi den gode nyhed at 11 af de 13 æg var blevet befrugtet, og heraf havde 6 delt sig, og endda i fin stil. Mon ikke man kan sige de er trådt i karakter?

I hvert fald blev de to brugt med det samme, og de resterende fire er blevet frosset ned i to portioner. De næste 14 dage går med at tænke på alt mulig afndet, hygge sig med vaginalstikpillerne og generelt få tiden til at gå, så blodprøven der viser om det bliver en positiv eller negativ test, kan tages.

Dette er tredje gang jeg får befrugtele æg lagt op - i første produktion var der nok til en frisk og en frossen, og nu denne gang en frisk - og to gange frosne, jeg forhåbentlig ikke skal bruge. Jeg har tænk over om jeg måske er for aktiv fysisk, men en smule dans om ugen, skulle ikke gøre skade overhovedet. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet gav mig også lidt ro.

4 kommentarer:

Maria sagde ...

Godt gået! Og god fornøjelse de næste 14 dage hønemor! Nu skal der ruges, så du kan få en dejlig bebs om en 9 måneders tid :-) Krydser fingre for dig.
Maria

Bimse sagde ...

Godt gået :) og tumps up for at du lige havde overskud til at joke lidt med lægen :)

Jeg krydser fingre for at det går godt. Og selvfølgelig går det godt!

Lucky sagde ...

Hvor er I søde, tak. Jeg trænger i den grad til opmuntring, det manglende solskin har vist en negativ effekt på min optimisme og mit humør. Men jeres søde beskeder gør allerede alting lysere :-)

Anonym sagde ...

Rigtig fint resultat med æggene. Håber for dig at de har sat sig fast, så du ikke får brug for fryseæggene foreløbigt.

De bedste ønsker, Betty