Skruk

Jeg har altid været én af dem der gemte mig i det fjerneste hjørne af rummet, når der var babyer i nærheden. De små, skrøbelige væsener, der tilsyneladende hyler bare jeg kigger på dem, er ikke videre tiltalende.

Alligevel er der et eller andet der har slået klik i min hjerne, for nu vil jeg have en selv. Tanken om at blande det bedste af mig og manden i mit liv i et nyt væsen, er blevet mere fristende end frygten for alt det der kan gå galt. Ud over at bebsen ville risikere at få det værste af os begge, er faren overhængende for at ende som inkompetent mor, der er bange for sit spædbarn.

Jeg forstår det ikke, for jeg er stadig den der gemmer mig i det fjerneste hjørne når jer vejrer spædbørn i luften.