Hvis det nu slet ikke lykkes med det dér bebs-fremstilling, så er der jo også positive aspekter i det.
Allerstørst er nok alle de "hvad-sagde-jeg" blikke og kommentarer fra venner og familie vi vil undgå. De har jo i årevis hørt os sige, at det dér med børn ville vi overlade til andre (mere kompetente) personer.
Der er heller ingen grund til at få panikanfald ved tanken om, hvordan man forklarer en lille pode om alle livets store og små spørgsmål, som man knap nok selv har styr på. Og hvad med alle de ting man er vokset op med, som man har lovet sig selv aldrig at gentage overfor eget afkom? Og tænk sig, hvis ungen ikke kan lide én? Når man først har fået én, er det jo helt for sent aat få den byttet med en mere elskelig model!
Pladsen ville heller ikke være trang. Ekstraværelset ville fortsat kunne fungere som ekstraværelse og rode med skattepapirer og kontoudtog, gamle cupido og andre historier for voksne. Som det er nu, skal de skal max lægges et andet sted hen et par gange årligt, nogenlunde sammenfaldende med de gange svigermor kommer og overnatter.
Åh ja, når vi er ved natten, så er det naturligvis den menneskeret at sove uafbrudt hele natten. Jeg har hørt om forældrepar rundt omkring, der vistnok har byttet nattesøvnen ud med den lille pode. Ufrivilligt, naturligvis, og jeg tror ikke helt at de blev advaret om risikoen forinden.
Det er lige før vi bare kunne få en hundehvalp eller to. Not.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar