Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

mandag den 16. januar 2006

Drømmebillede

I nat drømte jeg at jeg var gravid. Jeg ved det, det kommer som en STOR overraskelse (indsæt selv ironisk udtale). Jeg stod på en mark, eller nærmere en prærie, i en blomstret kjole. Mit lyse, lange hår, blafrede i vinden, et tørklæde var bundet om maven, og mavens størrelse var det eneste tegn på, at jeg var højgravid (right - indsæt ironisk udtale igen). Jeg gik og gik og smilte saligt, men den ene hånd hvilende på min store mave. Pludseligt stod jeg i en lille bæk og havde vand op til knæene. Vandet føltes koldere og koldere - og så vågnede jeg. Med iskolde fødder, fordi han havde nappet det meste af dynen. Og tissetrængende som bare f***en.

2 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Jeg har også den der drøm...

at du er gravid :D

Lucky sagde ...

hvor skønt - ville have troet, du nærmere ville drømme om at gøre (mig) gravid ;-)