Win/win

Den opmærksomme læser, har naturligvis lagt mærke til, at det gennemgående tema på denne blog, er lidt ensformigt. Hvis den opmærksomme læser skulle danne sig en forestilling om min person, ville jeg sikkert fremstå, som en konstant snakkende, skruk kvinde i 30erne, med små bebser i øjnene, hvor der burde være dollartegn i stedet. Det meste af det er sandt. Bortset fra, at jeg ikke taler om mit brændende ønske for at blive mor. Jeg åbner ikke munden og udtrykker mine tanker om lykken ved at være mor, eller om skrækken ved at stå ved ansvaret. Jeg vender ikke enhver samtale, til at handle om små poder, den bedste stilling at blive gravid i, eller hvilken creme, der mon afholder strækmærker fra at blive for dybe. Det hele foregår inde i mit hovede. Og nu også på denne blog. Herinde er det trods alt muligt at lukke for mig, at ignorere mig, at overse mig. Uden at jeg fatter mistanke. Og jeg kommer af med det meste. Win/win. Intet mindre.