21. cyklusdag

I dag troppede jeg op på fertilitetsklinikken med bankende hjerte og rystende knæ. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det hele føles pludseligt så tæt på i forhold til de sidste 7 år med håb, ønske om børn og skuffelser ved at de ikke er blevet indfriet.

Det er i dag jeg skal påbegynde min hormonbehandling - såfremt jeg har haft naturlig ægløsning, og det bekræftede ultralydscanningen. Jeg er overrasket over hvor let det hele gik. Jeg ved ikke hvad jeg forestillede mig. En alenlang kø med masser af ventende frustrerede kvinder måske? Det var ikke tilfældet, næsten ingen ventetid, søde læger og sygeplejersker, og næsten alt for mange opmuntrende ord.

Vores ufrivillige barnløshed skyldes forsnævringer i mine æggeledere. Som lægen udtrykte det, så er jeg én af de nemme tilfælde, der hvor det "bare" er det mekaniske der ikke virker. Og inden jeg får håbet alt for højt op, så minder jeg mig selv om statistikken vi blev præsenteret for ved informationsmødet: 40% af alle par i fertilitetsbehandling ender med et eller flere børn efter tre forsøg. Dét tal er ikke svimlende højt.