Om mig

Om at være kvinde i slut30erne i dagens Danmark, med den lille krølle, at det tilsynelande ikke skal være let at producere et barn. Lidt tanker på vejen, inden vi giver helt op og anskaffer os en hundehvalp. Eller to.

onsdag den 2. februar 2011

Hormonella

Ok, jeg ved godt at jeg ikke er startet på de der hormoner endnu, men de virker allerede nu og jeg var en major Bitch på apoteket i dag.

Hormonbehandlingen foregår med næsedråber - Synarel. Og jeg var på mit lokale apotek i går for hente den recept jeg afleverede dagen før. De var midlertidig udgået for Synarel, men skulle have leveret varer den morgen.

Min tur og jeg smiler sødt til ekspedienten, som man nu gør når man står ved indgangen til porten der fører dig til børnenes lyksaligheder, og hun skal give mig nøglen. Og jeg smiler lige indtil det øjeblik hun informerer mig om at hormonerne er udsolgt og først kommer i uge 16. Seksten. Som i om 11 uger. Major Bitch. Jeg undskylder nu, for jeg talte med store bogstaver, og det er jo ikke hendes skyld. Men altså! Resten af dagen rystede jeg af arrighed og panik.

Heldigvis kom et lille lokalapotek mig til undsætning. De havde hormonerne klar, så nu er jeg også klar! (Tror jeg nok)

Ingen kommentarer: