Heldigvis er det lettere at stikke mig selv end jeg havde frygtet. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg så for mig, at det ville blive en større opgave hver gang der involverede de dér gammeldags glas-ampuler, de største kanyler på markedet, samt jodfyldte vatrondeller over det hele. Min fantasi overgår i dén grad virkeligheden.
De hormoner jeg skal tage for at udvikle æg, ligger i en pen - på afstand ligner det en tyk fyldepen. Nålene dertil er korte og ultratynde, og de fleste gange kan jeg slet ikke mærke at jeg stikker i mit maveskind. Og jeg synes egentlig at jeg føler mig lidt snydt over ikke at mærke noget, når man nu tænker over prisen på hormonpræparatet.
Ingen afspritning hverken før eller efter, men sygeplejersken havde et lille trick som jeg gerne vil give videre. Bare hvis det kun er mig der har fået tippet! Efter indsprøjningen er over, træk nålen halvt ud og tæl til 10. Derefter kan nølen trækkes helt ud, uden at du bløder fra stikkestedet - fordi kroppen allerede har lukket hullet til.
Men altså, nu handler det bare om at udvikle store og flotte æg, i rigelige mængder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar