Men livet er skønt!

Vi var til scanning tidligere på ugen, og det var meget mystisk oplevelse at se en lille pixel på skærmen stå og blinke. Det var specielt mystisk, fordi jeg var begyndt at bløde weekenden forinden og havde brugt søndagen på at være ulykkelig over endnu et mislykkedes forsøg.

Tænk engang al den energi jeg bruger hver eneste måned menstruationen kommer, hvor jeg ønsker den ikke ville gøre det. Denne gang efter en positiv graviditetsprøve, ømme bryster og mærkelige spisevaner. OK, de mærkelige spisevaner har jeg altid - men alligevel!

Så ligger man dér til scanning, mentalt indstillet på at der ikke er noget, og så blinker pixelen på skærmen til en. Kaos i tankerne lige dér, og sluserne til tårerne blev åbnet igen.

Lægen var heldigvis af den slags der siger tingene som det er. På trods af blødning kan graviditeten fortsætte. Eller ikke. Det er biologien der bestemmer udfaldet på den sag, og intet jeg kan gøre, kan påvirke hvad side vægtskålen hælder til. Og det er nok det værste. Ikke at være i stand til at gøre noget som helst.

I går hældte vægteskålen så til den side jeg ønskede allermindst. Blødningen tog til og fra at være mørkebrune pletter, blev det til en regulær rød flod. At være nødsaget til at skifte bind efter en time, er ikke tegn på lidt pletblødning. Det er en graviditet der er gået til. I ottende uge. De medfølgende mavekramper har jeg aldrig oplevet mage til, heldigvis er de i dag knap så slemme, mere som de traditionelle menstruationssmerter. Jeg kan anbefaler et par panodiler og armene af den du elsker om dig, så kommer man også igennem det.

Hvad så nu? Ja, nu er jeg ikke længere gravid i ottende uge. Nu er jeg igen én af de håbefulde snart gravide. Og heldigvis for det hele, er jeg fortrøstningsfuld at det hele nok skal gå. Med baby eller uden!