Smil og sig tillykke

Ok, jeg er den, der på fjerde år kæmper for at blive gravid, så jeg kan få en bebs og blive ansvarlig for dens fremtidige liv, og ansvaret skræmmer mig fuldstændig, og på trods af det, tænker jeg irrationelt, at det virkelig snart må være min tur, til at rende rundt og ligne en overlykkeligt ballon, med strålende kinder og et underfundigt smil. (Find logiken dér, og du har gennemskuet hvordan kvinder hænger sammen mentalt). I stedet for ballonmaven med en sparkende bebs, så har jeg ufattelig mange gravide kvinder i min omgangskreds. Og ikke bare gravide kvinder, næ, de er såmænd også blevet gravide i netop det splitsekund de besluttede sig for det. En enkelt betroede mig, at hende og kæresten bare lige skulle prøve en enkelt gang uden beskyttelse, for at se om de kunne gøre den første bebs til storebror. Gæt hvad resultatet var? Ja, jeg smiler og siger tillykke. Lidt sammenbidt, ja, men jeg smiler.